Hvilke regler gælder for et våbenskab:

Opbevaring af våben er reguleret af Bekendtgørelsen om Våben § 22, hvor der i stk. 3 og 4 står hvordan et våbenskab skal være godkendt. Der står at et våbenskab skal være godkendt efter EN 1143-1 eller et sikringsniveau som svare hertil. Den svenske norm SSF 3492 svarer til EN 1143-1 og du kan derfor fortsat benytte bokse der er godkendt efter normen SSF 3492.

Vær opmærksom på at våbenskabe med en vægt på under 1.000 kg skal boltes fast. Det vil sige alle "almindelige" våbenskabe.

Hvad betyder det for dig, hvis du har et våbenskab købt før 1. januar 2016:

Hvis du har et våbenskab som er godkendt ifølge EN 1143-1 GRAD 0/1 eller SSF 3492 (dette modsvare SS 3492, som er en ældre betegnelse), så lever dit våbenskab op til lovens krav idag.

Hvis du har et våbenskab som "kun" er godkendt ifølge Skafor Blå, så må du stadig gerne benytte dit våbenskab der hvor det er monteret, og du må gerne flytte det inden for din egen bolig. Skal du flytte dit Skafor Blå godkendte våbenskab til en ny adresse, bør du kontakte dit forsikringsselskab. Våbenskabe som "kun" er godkendt i Skafor Blå kan ikke umiddelbart handles, og du bør kontakte dit forsikringsselskab, inden du køber et brugt Skafor Blå våbenskab.

Hvad betyder det for dig som skal investere i et våbenskab efter 1. januar 2016:

Du kan frit vælge mellem våbenskabe som er godkendt efter EN 1143-1 eller SSF 3492. Vil du købe et brugt våbenskab bør du kontakte dit forsikringsselskab inden du køber et brugt Skafor Blå eller Rød våbenskab.

Pistolskabe

Ekstraudstyr til våbenskabe

(0)